OM LUISA

Jeg tror på, at al forandring begynder med bevidsthed

Når vi bliver nysgerrige på os selv, vores følelser, reaktioner og mønstre, frem for at dømme dem, kan vi begynde at forstå, hvorfor vi reagerer, som vi gør. Herfra bliver det muligt at skabe noget andet.

Min interesse for forældreskabet er ikke tilfældig

Fra min egen opvækst kender jeg til, hvordan vrede kan præge en familie. Som barn oplevede jeg, hvordan voksnes vrede og distance kunne skabe utryghed, og hvordan jeg lærte at tilpasse mig den, enten ved at møde den med min egen vrede eller ved at gøre mig nem og usynlig.

Senere i livet blev jeg opmærksom på, hvordan nogle af de samme dynamikker kunne vise sig i mine egne nære relationer. Det blev en vigtig øjenåbner for mig og begyndelsen på en større forståelse af, hvordan vores egen historie kan følge med os ind i forældreskabet.

Ikke fordi vi ønsker at gentage det, vi selv kommer fra, men fordi gamle måder at beskytte os selv og være i relationer på kan blive aktiveret, når vi er pressede, trætte eller følelsesmæssigt berørte.

Netop derfor ligger arbejdet med vrede, relationelle mønstre og forældreskab mig særligt nært.

Fra at kunne klare det hele selv til at turde have brug for andre

I mange år så jeg det som en styrke, at jeg kunne klare det hele selv. Jeg var vant til det fra min opvækst og min rolle som storesøster, og det føltes som en naturlig del af den, jeg var.

Med tiden begyndte jeg at forstå, at styrken også havde en anden side. Bag min selvstændighed lå en sårbarhed, som jeg havde svært ved at vise – og en usikkerhed på, om jeg kunne regne med, at andre ville være der, hvis jeg havde brug for dem.

Da jeg selv fik børn, blev det en øjenåbner. Pludselig kunne jeg ikke længere få det hele til at hænge sammen ved bare at tage mig mere sammen og klare mere selv. Jeg forsøgte længe, men med tiden løb jeg panden mod muren. Ensomheden blev en følgesvend, og jeg havde svært ved at genkende den glade og ubekymrede del af mig selv.

Langsomt gik det op for mig, at jeg ikke længere var den eneste, der betalte prisen for mit gamle mønster. Når jeg tilsidesatte mine egne behov og forsøgte at bære det hele selv, blev jeg mere udmattet og mindre følelsesmæssigt tilgængelig. Det påvirkede den ro, det nærvær, den tålmodighed og den omsorg, jeg havde mulighed for at møde mine børn og mine nærmeste med.

Det blev begyndelsen på en vigtig forandring for mig.

Jeg måtte øve mig i noget, der på mange måder var sværere end at klare mig selv: at mærke mine behov, tage dem alvorligt, vise min sårbarhed og turde række ud efter andre.

I dag står jeg stærkere i mig selv, og min forståelse af styrke har forandret sig. For mig handler styrke ikke længere om at kunne klare alting alene. Det handler også om at kende sine grænser, kunne tage vare på sig selv og turde have brug for andre.

Det har formet den terapeut, jeg er i dag

Mine egne erfaringer har givet mig en særlig forståelse for, hvor stærke vores gamle mønstre kan være – og hvor svært det kan være at handle anderledes, selv når vi ønsker det allermest.

Derfor møder jeg ikke vrede, overbelastning eller gamle reaktionsmønstre som noget, der skal dømmes eller fjernes. Jeg er nysgerrig på, hvad de fortæller, og hvad der ligger bag dem.

I terapien hjælper jeg dig med at få øje på det, der sker i dig, forstå dine følelser og reaktioner og komme tættere på dine egne behov og grænser. For når du forstår dig selv bedre, får du også større mulighed for at vælge, hvordan du ønsker at være – både over for dig selv og i relationen til dem, du holder af.